Instruktør: Baldvin Zophoníasson
Land: Island
År: 2014
De Små Ting (Life in a Fishbowl) finder sted i Reykjavik 2006, og fortæller tre menneskers historie, hvis veje krydses på godt og ondt, i et samfund præget af grådighed og korruption. Den smukke unge mor Eik er pædagog i en børnehave med bijob som call girl. Forfatteren og digteren Móri, har siden en hændelse tyve år tilbage været alkoholiseret og i skriveblokade. Eik viser ham tillid og lukker ham ind i sit liv og Móris håb vender tilbage samtidigt med at han opnår gennembrud med en ny bog LIFE IN A FISHBOWL. Sölvi, en tidligere fodboldstjerne, rekrutteres til en stor international bankvirksomhed med kynismen i højsædet. Men succesen på jobbet stiger ham til hovedet og han er lige ved at miste kontakten til sin kone Agnes og deres lille datter, der går i den børnehave, hvor Eik er ansat.
“Summer af mennesker og liv fra start til slut.” – DR Filmland
Filmen er en lille islandsk perle, der beskæftiger sig med og omhandler universelle emner, temaer og tabuer, som de fleste mennesker gennemgår på et eller andet tidspunkt i deres liv; det at miste, korruption, grådighed og kærlighed. Life in a Fishbowl var desuden Islands bidrag til Academy Awards 2015 i kategorien Best Foreign Language Film og var blandt de sidste i opløbet mod en nominering. Derudover var filmen nomineret til og vandt 12 priser på den islandske udgave af Academy Awards, heriblandt bedste film, bedste manuskript og bedste mandlige og kvindelige hovedrolle.